Antivilla
Sted: Krampnitz uden for Berlin

Arkitektur: brandlhuber+, Berlin
El-projektering: Siedle

Arno Brandlhuber er kendt for usædvanlige afbildninger, udkast og bygninger. Derfor overrasker det heller ikke, at dørkommunikationen til hans antivilla befinder sig uden for det sædvanlige. Siedle har designet og bygget den iht. arkitektens ideer. Som fortsættelse af bygningen med andre midler – og i snitpunktet mellem to historier.
Historien bag Antivilla begynder efter genforeningen ved Krampnitzer See i Brandenburg. Dér står en tidligere trikotagefabrik, der var blevet overtaget og afviklet af den såkaldte Treuhand. Nu var den truet af at blive revet ned, da man ville bygge nye boliger på grunden med adgang til søen. Dog Arno Brandlhuber havde fået færten af det og sikret sig bygningen/grunden. Han byggede ikke nye boliger. Men bevarede DDR-fabrikken i det omfang, det var muligt, og tilpassede den, så den kunne bruges til andre formål. Med absolut radikale midler – nemlig "anti".
I Antivilla er der blevet udformet mange tanker og historier: Lige fra en ny håndtering af materialiteten, hertil anbefales samtalen mellem Arno Brandlhuber og Anh-Ling Ngo, til en intelligent energi- og klimakoncept, der realiseres uden tykke isoleringslag. I slutningen af artiklen henvises til videreførende artikler. Her fokuserer vi på teknikken ved/på tærsklen. Dens historie er tæt forbundet med Siedles historie.
På den konstruktive basis af Siedle Steel, som genkendes ved det typiske, kvadratiske hulmønster, opstod der på basis af arkitektens skitser et arbejde af støbt aluminium. Formen har kunstneren og klokkestøberen Timo Klöppel fjernet direkte fra facaden, støbearbejdet blev gennemført på et specialfirma i Schwarzwald. På basis af råemnet fremstillede Siedle-Manufakturen en dørstation, der bogstaveligt talt smelter sammen med facaden.
Det ubehandlede aluminium oxiderer og forvitrer med tiden. En ønsket effekt, der også vil opstå på andre byggeelementer af det samme materiale. Brandlhuber tillægger historie, timelighed og tilegnelse en særlig værdi i sin arkitektur. Ved at bevare bygningens klimaskærm med den typiske DDR-puds har denne holdning et næsten symbolsk udtryk. Men den har desuden et yderligere aspekt: Virksomheden Siedle startede for mere end to hundrede år siden i et støberi i Schwarzwald, hvor der blev produceret ure. Også denne historie har efterladt sine spor i dørstationen til Antivilla – som "back to the roots" for en traditionsvirksomhed.
Et synligt særpræg ved Antivilla er de groft udslåede vinduesåbninger. For at vise dette specielle blik udad i videobilledet ud fra tærsklen har Siedle forskudt et kamera med et 180°-synsfelt bagud.
Resultat: Kanterne på kameraåbningen begrænser synsfeltet på samme måde som vinduesåbningerne.

Lige som dørstationen består overfladerne på alle svartelefonerne af ubehandlet aluminium, der udvikler brugsspor.
Den tidligere "kulturbarak" har arkitekten ligeledes omfunktioneret i en meget speciel interpretation af sikringen af bygningens videre beståen. Som resultat af en workshop med arkitekturstuderende opstod en slags beton-genganger af den nedslidte "hytte". Den huser et ekstra domicil i nogen afstand til fabriksbygningen.
Siedle Scope er samtidig basis for Siedle appen. Takket være denne når den mobile tærskel i Antivilla helt ned til søbredden, hvor beboerne kan se på deres iPhone eller iPad, hvem der står foran døren.
Også på ringetrykkene findes der en genklang fra den tidligere VEB Obertrikotagen: De er forsynet med de gamle fabriksdele. En detalje, der vækker meget anerkendelse blandt de tidligere medarbejdere. Der er virkelig mange, der glæder sig over, når en bygning sætter sig op imod vanvittig og egalitaristisk sanering. Især da det ikke forbliver noget relikt, tværimod: Netop den intelligente tilegnelse af det bestående, netop det at give afkald på perfektion og eftermonteret hightech gør Antivilla på en nærmest trodsende måde avantgardistisk.

Om Arno Brandlhuber og Antivilla:
> Bidrag fra "Aspekte", ZDF
> Projektet Antivilla i ARCH+ 208
> designlines i samtale med Arno Brandlhuber
Kunstneren Timo Klöppel tog i en tidskrævende proces et silikoneaftryk af facaden. Den blev brugt som negativ til støbeformen i Aluminiumwerke Villingen.

> Til kunstnerens hjemmeside
Interview
© 2020 S. Siedle & Söhne OHG
TOP