Rådhus Biberach
Sted: Biberach

Arkitektur: Wussler Wussler Grimm, Biberach
Elprojektering: Planungsbüro Manfred Eichhorn Friesenheim
Elinstllation: Elektro Bohnert, Biberach

Rådhuset i Biberach i Schwarzwald blev opført i to byggefaser i hhv. 1913 og 1925. Ved en omfattende sanering og modernisering blev den historiske bygning bevaret i så vid udstrækning, som kravene til en moderne kommunal forvaltningsbygning tillod det.
Ved hovedindgangen faldt valget på en repræsentativ stander i ædelstål med fladelampe og postkasse, ikke mindst fordi materialevalget og designet kunne videreføres inde i bygningen.
Bygningen anvendes ikke mere som arrestcelle, skole og folkebad, i stedet rummer den i dag nogle tjenesteboliger. Til disse boliger benyttes bagindgangen, som er udstyret med et planforsænket Vario-anlæg inklusive 2 postkasser.
Rummarkeringen og vejvisningen inde i bygningen korresponderer med Steel-anlægget ved hovedindgangen. Ligesom dette er Siedle-orienteringssystemet opbygget af 2 niveauer eller planer. Bærepladen eller montagepladen skrues fast på væggen, medens den overliggende topplade med styrestifter og en velcro-lignende 'lås' anbringes uden brug af værktøj.
Social- og sanitærrum er markeret med piktogrammer. Gennem de præcist laserskårede udskæringer i toppladen, som er af ædelstål, ses den bagved siddende standardlakerede montageplade.
Skiltene ved kontorer og mødelokaler kan forsynes med valgfri tekst. En akrylglasplade holdes på plads af 2 ædelstålbånd. Disse er fastgjort ved hjælp af det samme velcro-lignende fastgørelsessystem som piktogram-toppladen. Udskiftning af skilte eller tekst tager kun få sekunder og foretages uden brug af værktøj.
© 2020 S. Siedle & Söhne OHG
TOP