Siedle Steel
Kommunikationssystemet Siedle Steel er udviklet med henblik på at realisere ønsker, planer og ideer. Det skaber individuelle enkeltprodukter i en kvalitet og med en præcision, som kun industriel tilvirkning muliggør. Derved løfter systemet sig op over håndværksmæssigt tilvirkede specialprodukter, som hverken når op på siden af den materiale- eller forarbejdningskvalitet, som industriel produktion muliggør.
Åben opadtil
Hvert enkelt Steel-anlæg konfigureres og opbygges helt individuelt efter ordregiverens ønsker og anvisninger. Størst mulig frihed ved anvendelsen var derfor den ene af to opgaver, der skulle løses. Den anden var perfektion, en opgave, som udelukker kompromisser.
For det første - teknikken: Dens perfekte funktion er en selvfølgelig forudsætning. For det andet - materialet: Alle fronter består helt igennem af massivt metal i forbilledlig forarbejdning. For det tredje - designet: Konstruktionen muliggør usynlig fastgørelse; plane flader, klare linjer og præcise kanter fremhæver materialets æstetik.

Siedle Steel's designkvalitet er baseret på konsekvens og autenticitet. Dets designmæssige og funktionelle muligheder skal man lede længe efter. Steel-anlæg hører til de sjældne produkter, som inden for deres område definerer det bedste af, hvad der er muligt.
Er disse opgaver så løst? Ikke helt. Størst mulig frihed og perfektion er idealer, som synes at fjerne sig mere og mere, jo nærmere man kommer dem. Siedle Steel er et åbent system - ikke blot for dets brugere, men også for dets skabere. Vi arbejder på sagen.
Konfigurator
Video-dørstationer
Audio-dørstationer
Belysning
Tekstvalgmuligheder
© 2020 S. Siedle & Söhne OHG
TOP