Vitra Design Museum
Siedle støttede udstillingen på Vitra Design Museum med titlen „Together! Die Neue Architektur der Gemeinschaft“ og tog aktivt del i den. I et antydet flergenerationershus med fælles område er der installeret et Siedle-anlæg. Det innovative kommunikationskoncept er et produktstudie. Siedle har udviklet det specielt til dette formål. I 2018 præmierede Rat für Formgebung studiet med den eftertragtede German Innovation Award.
De nye fælles boligformer, der præsenteres på udstillingen, stiller andre krav til dørkommunikationen end en- og flerfamilieshuse. Kommunikationen i boligfællesskabshuset skelner ikke kun mellem "indendørs" og "udendørs". Tærsklen bliver hybrid og forlanger et kommunikationskoncept, der lever op til de specifikke krav, der stilles til fællesskabsområder.

Til den af Ilka og Andreas Ruby samt EM2N Architekten varetagede udstilling har Siedle udviklet en applikation med et helt nyt interface-design og innovative funktioner. Den prototypiske, højtopløselige monitor på døren viser en intuitiv brugerflade. Den er specielt udviklet til at leve op til de krav, som stilles til det kollektive flergenerationershus.
Beboerne vises med navn og billede, ligesom i telefonlisten på en smartphone. Den besøgende kan bestemme, om han/hun vælger et privat område eller fællesskabet – praktisk, hvis der bare skal afleveres noget. Her viser interfacen den aktuelle status visuelt. Og selvfølgelig er der også blevet tænkt på den barrierefri adgang til flergenerationershuset: en kørestolsbruger- og en braille-tast gør det muligt.

Indendørs viser fem videopaneler med touchdisplay det nye interface. Er en person ikke hjemme, eller ønsker en person ikke at blive forstyrret, kan der også tages imod dørkaldet i fællesskabsområdet.

> Til Vitra Design Museum
> Til udstillingen „Together! Die Neue Architektur der Gemeinschaft“ på Grassi Museum i Leipzig
> Afsluttet – „Together! Die Neue Architektur der Gemeinschaft“ på Vitra Design Museum i Weil am Rhein
© 2020 S. Siedle & Söhne OHG
TOP