ARCH+ features 10: EM2N og Stephan Trüby
Om „Toni-Areal", der for tiden opstår i Zürich, diskuterede arkitekturteoretiker Stephan Trüby med Mathias Müller og Daniel Niggli fra Zürcher Büro EM2N. Bygningen, der i 1961 åbnede dørene som Europas mest moderne mejeri, vil være det centrale sted, hvor Zürcher Hochschule der Künste fremover har til huse.
Arkitekturteoretiker Stephan Trüby, der leder masterprogrammet Spatial Design på Zürcher Hochschule der Künste, drøftede forholdet mellem kød og sten. Han undersøger, hvordan bevægelser afspejler sig i arkitekturen, og hvordan kroppen tænkes i sammenhæng med rummet. Trüby tager her udgangspunkt i servicearkitekturer, såsom de varme kilder i Vals, men også komplekse korridor- og tunnelsystemer samt det tayloriserede køkken, hvor den perfekte indretning forudbestemmes af grundridset.
Et centralt tema for Zürcher Büro EM2N er ifølge ARCH+-Redakteur Anh-Linh Ngo den rumlige tilegnelse, den meningsgivende opsplitning af rum i sekvenser. Mathias Müller og Daniel Niggli kalder det „organisk funktionalisme“ med henvisning til Hans Scharoun, en af den organiske arkitekturs fornemmeste repræsentanter, der konciperede skoler som byer. Toni-Areal er „i uhyggelig grad præsentisk“, bedyrer Niggli, „vi kunne kun virkeliggøre dette projekt, fordi vi ser bygningen i urbanistisk perspektiv“. Kantinen f.eks. kan også benyttes som forsamlingssted, trappekaskader som opholdsrum. „Det er vigtigt, at kompakte klodser åbnes indvendigt“, mener EM2N om deres koncept om den indre urbanisme. De vil, at der lægges beslag på bygningen, til gengæld skal den yde modstand og, i modsætning til Frankfurter-køkkenet, udfordre brugeren til selv at træffe en beslutning.
Det bekræfter Trüby, der opfatter Toni-Areal som et „positivt monstrum“: „Fra og med en bestemt størrelse fungerer arkitekturens regler ikke længere, der opstår nye regler“. Et eksempel er den udvendige rampe, der dominerer byggeriet og åbner EM2N som vertikal kulturboulevard: „Vi er spændt på, hvad folk gør ved denne offentlige tærskelzone“.
Mathias Müller og Daniel Niggli om tærskelzonen: „Vores interesse gælder arkitektoniske rum, deres afgrænsning og indfatning samt de relationer, der opstår mellem disse rum. Tærskelzoner som overgangssteder optager i særlig grad vores opmærksomhed.“

Billede: Menneske og arkitektur kort tid før foreningen.
Billede: Zürcher Hochschule der Künste med designmuseet, hvor det ligger i dag.

Alle fotos: David von Becker
© 2020 S. Siedle & Söhne OHG
TOP