ARCH+ features 8: Optakt til Experimentdays
I denne ottende diskussionsrække udvekslede arkitekter fra Berlin og Wien erfaringer med nye tiltag inden for urbant boligbyggeri. Arrangementet, der fandt sted i det renoverede og nyligt genåbnede 21er Haus i Wien, fungerede samtidigt som optakt til Experimentdays med temaet „kooperativ byplanlægning".
Christian Schöningh, Die Zusammenarbeiter, fortalte om emancipationsprocesser og rumtilegnelse i Berlin. For Schöningh handler fælles byggeri om meget mere end blot „at etablere billige boliger". Han slår til lyd for en bevægelse ud af nichen og for en stærkere fokusering på renoveringsobjekter.
Andreas Rumpfhuber, Expanded Design fra Wien, holdt et oplæg om den lange tradition for boligkultur med byudvikling som indfaldsvinkel. Han redegjorde for forskellen mellem det at „bygge fælles" og „bo fælles" og anbefalede opførelsen af boliggrupper, og ikke kun at gå efter „reder for ligesindede".

Nikolaus Kuhnert, chefredaktør for ARCH+, sammenfattede i den efterfølgende diskussion, hvad der åbenbart ikke er anderledes i Wien end i Berlin: "I byggegrupper opstår noget nyt, som normalt ikke realiseres i det konventionelle boligbyggeri". Desto vigtigere er det med arrangementer som Experimentdays, fastslog Kuhnert.
Siedle støtter ARCH+ features for at kunne lære noget af den aktuelle arkitekturdiskussion, forklarede direktør Gabriele Siedle: „Vi beskæftiger os indgående med overgangen fra det udvendige til det indvendige og tager spørgsmålet op, hvordan betydningen af denne tærskelzone ændrer sig fremover."

For Adolf Krischanitz, som grundet sygdom ikke kunne deltage, er forholdet mellem væg og åbning en afgørende parameter inden for arkitekturen: „Konstituering og konditionering af arkitektur finder sted ved den materielle grænse. Kant, omfang, omslutning definerer rummet som centralt indhold. Væg og rum betinger således hinanden indbyrdes. Væg versus åbning er grundtemaet for ethvert arkitektonisk rum; det peger ud over rent funktionelle krav. Forholdet mellem væg og åbning er quasi parameteren for den sociale, kulturelle og tekniske standard, som en bygning besidder, eller som den besværgende søger at gøre krav på.“
Den østrigske pavillon af Karl Schwanzer, der blev opført i forbindelse med verdensudstillingen i Bruxelles i 1958, har siden 1962 fungeret som museum for det 20. århundredes kunst. Efter omfattende renoveringsarbejder ved tegnestuen Adolf Krischanitz blev 21er-Haus (tidligere 20er-Haus) genåbnet midt i november 2011.
Åbningsudstillingen „Skønne udsigter!" tematiserer det nye hus og dets historie og stiller spørgsmål til museets samfundsmæssige betydning. Ud over skiftende udstillinger med moderne kunst huser 21er-Haus Wotruba-stiftelsens samling samt statens kunstbibliotek.

© 2020 S. Siedle & Söhne OHG
TOP