Kvalitet. Nytænkning. Design.
En samtale med Birthe Møller, medgrundlægger af Siedle Danmark, og Per Thomsen, adm. direktør for Siedle Nordic A/S
Etableringen i Danmark
Ryan Møller var meget begejstret for Siedles produkter, så da han fik mulighed for at hjælpe Siedle med at etablere sig i Danmark, var det ikke svært at beslutte sig. Og med årsskiftet 1989 var etableringen af Siedle i Danmark en kendsgerning.

”Vi måtte starte helt forfra. Jeg tog mig af de administrative opgaver og kundebetjening, mens Ryan som regel var ude og opsøge kunder, for porttelefonmarkedet var forholdsvis nyt i Danmark på det tidspunkt.” Men Ryan og Birthe Møller følte, at de fik meget stor støtte af hovedkontoret i Tyskland. Ånden i Siedle var hjertelig. Krydret godt med kvalitetsbevidsthed og en forventning om, at der blev leveret resultater.

Service og kvalitet giver succes
Det var ikke nemt de første to år: ”Dengang var markedet ellers primært styret af grossister, og det ville Siedle gerne væk fra.” Det var en helt ny tankegang for aktører i el-branchen. ”Vi var meget serviceminded, og det var, som det er i dag, det bærende element.”

Siedle i Norden
Siden er Siedle Danmark blevet til Siedle Nordic A/S og vokset fra 2 til 22 medarbejdere med filialer i hele Norden. Siedle Nordic A/S blev etableret i 2008 og dækker alle fire nordiske lande med hovedsæde i Danmark.

”Den nordiske organisation bygger på min opfattelse af, at vi har en fælles kulturarv, som jeg insisterer på, at vi udnytter synergien i,” siger Per Thomsen, der i dag er direktør for Siedle Nordic. ”Alle de nordiske lande er velfærdsstater, bygget op omkring et monarki – med Finland som undtagelsen. Vores sprog ligner hinanden så meget, at vi kan tale sammen. Vi har en fælles opfattelse af design. Der er flere ting, der binder os sammen, end der skiller os ad.”

Siedle Partnere er specialister
”For 25 år siden producerede Siedle porttelefoner. I dag hjælper vi kunderne med individelt tilpassede kommunikationssystemer, der forbinder ude med inde,” forklarer Per Thomsen.

Siedle Nordics samarbejdspartnere er arkitekter, rådgivende ingeniører, el-installatører og sikringsfirmaer. Fælles for alle er, at de altid har øje for det, der skaber værdi for slutbrugeren. ”Slutbrugeren har krav på, at vi tilbyder den helt rigtige kommunikationsløsning ved hans dør. Derfor er det så vigtigt for os, at vore partnere har et godt kendskab til de mange muligheder i Siedles system til bygningskommunikation.”

Holdbarhed og sikkerhed
Omdrejningspunktet for Siedle er stadig design og kvalitet: ”I de nordiske lande viser vejret sig ikke altid fra sin bedste side. Nogle gange regner det næsten vandret. Det skal både produkterne og teknikken kunne holde til. Siedle sætter en ære i, at tingene er 100 procent i orden. Vores kvalitetskontrol er ikke en stikprøvekontrol. Nej, vores kvalitetskontrol er 100 procents slutkontrol. Det giver stor sikkerhed for både os og vores kunder.”

Siedle Nordic er stolt over de meget få reklamationer. De allerfleste Siedle-anlæg, som virksomheden hat solgt og idriftsat i Skandinavien, er fortsat i drift. Går noget i stykker, kan det repareres eller udskiftes. ”I Tyskland ser du huse med Siedle-anlæg, som er 40 eller 50 år gamle og stadig fungerer.
© 2020 S. Siedle & Söhne OHG
TOP