Hvad kendetegner Siedle
Siedle er en kommerciel virksomhed, som arbejder overskudsorienteret. Ejere og medarbejdere lever af den opnåede indtjening. De udgør et interessefællesskab.
Er det alt? Naturligvis ikke? Enhver virksomhed stræber efter at opnå overskud. Den der vil vide, hvad Siedle er, går forgæves her. Svaret ligger i spørgsmål, som går langt videre end den rene stræben efter at opnå overskud: Hvilket formål tjener overskuddet, og hvordan opnås det?
Siedle stræber efter mere end blot at opnå overskud.
Virksomheder er ved besvarelsen af disse spørgsmål i dag friere stillet end nogensinde før. Ganske vist virker ydre forhold regulerende: Love, forskrifter, forordninger, overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter osv. Men effekten af disse ydre forhold er på retur. I ekstreme tilfælde udsøger en virksomhed sig et produktionssted et eller andet sted i verden, hvor reglerne passer den – eller truer med det for også på hjemmefronten at opnå de ønskede indrømmelser.
Det afgørende spørgsmål: Hvis interesser tjener overskuddet?
Vigtigere og mere effektive er derfor de regler, som en virksomhed pålægger sig selv: Så at sige dens interne forfatning, dens interne grundlov. Det er denne forfatning, der gør Siedle til det, Siedle er. Den, der interesserer sig for Siedle, vil nemlig konstatere følgende: Siedle er et fællesskab, der som sit mål har langt mere end blot stræben efter overskud.
Vigtigere end udefra kommende regler og bestemmelser er: De forpligtelser, som en virksomhed har pålagt sig selv.
Virksomhedens filosofi beskriver grundlaget for vort fællesskab. Den fortæller og forklarer, hvad der gør Siedle til Siedle. Samtidig beskriver den, hvordan vi i fremtiden skal bevare vort særkende. Den måde, Siedle driver virksomhed på, er nemlig ikke længere nogen selvfølge; den er truet. Den, der vil bevare den, må kæmpe for den. Den, der vil kæmpe for den, må derfor også vide, hvad det er, der udmærker den.
Siedle's måde at drive virksomhed på, er truet.
Og endnu en ting skal man vide: Hvad man kan stole på. Også dette giver værdier og virksomhedsfilosofi svar på. Det betaler sig altså at interessere sig for dette. Spørgsmålet om, hvad man anstrenger sig for, adskiller ikke kun den ene virksomhed fra den anden. Det er også det, der er den drivende og motiverende kraft for medarbejderne.
Hvad vi kan stole på.
© 2020 S. Siedle & Söhne OHG
TOP